lørdag den 2. januar 2010

Linus, 1 år




I dag er det 1 år siden, at jeg fødte Linus, en dreng på 3720 og 53 cm. Vi havde planlagt hjemmfødsel og ved sådan en begivendehed så har man inddraget gud og hver mand incl naboer, der skal advares om evt høje hyl fra en fødende kvinde. Men at starte mig er som at starte en gamle bil......meget svært! Jeg fik forhøjet blodtryk og så var den skid slået. Jeg måtte drage syghuset ind i vores planer om en fødsel. Jeg mødte ind på afdelingen til en jordemoder der måtte konstatere at jeg var ca 5 cm åben.......så man ville tage vandet, som sagt, så gjort.
Veerne kom efter ca 20 min, og vi blev så indlagt på fødegangen......kl er ca 12.
Kl 15 er der vagtskifte, jojo jeg fulgte skam godt med, jeg skulle jo se hvornår det var muligt at bede om et kejsersnit. Jeg var meget forpint???? nu skal jeg nok skåne jer for detaljer, men kl 16. 09 kommer Linus til verden.

Det var den sværeste fødsel af de 3.
Jeg var noget træt af min hjemmefødsel gik i vasken og derefter måtte jeg blive i hele 5 stive dage pga min puls ikke faldt. Alt blev ok, så hjemad det gik.
Linus er den nemmeste af børnene, men også den, der er den største eventyrer.....

Intet kan overlades i hans varetægt.

Vi har fejret ham idag med gæster, gaver kage og slik .

3 kommentarer:

  1. Hej Mette,

    Tillykke med at jeres søn nu har rundet det første år i hans liv - skønt at han trods den ikke forventet måde at komme til verden på, er en nem, sund og dejlig dreng.
    Kh. Mette - fru hygge!

    SvarSlet
  2. Tilykke med ham, skønt med en lille eventyrer :)
    Jeg havde også fantasier om en hjemmefødsel med nummer 2. Heldigvis endte vi på sygehuset og han viste sig at være en kæmpe på 4600g til stor overraskelse for alle. Hans skuldre sad fast og det hele var ret kritisk, selvfølgelig er jeg glad for vi ikke var hjemme for så ved vi jo ikke hvordan det var gået. Men at føde hjemme må nu være noget særligt.

    SvarSlet
  3. Mette, tak, det er et under at man kan skabe så perfekte mennesker. Og ud kom han da ,selv om det ikke var så romantisk som tænkt.

    Heidi, jeg tror på skæbnen, altså at der en mening med de ting der sker og hvorfor.
    Jeg takker menge gange i midt stille sind(unden de store regliøse tanker) at det var lige præcis den vagtlæge ,Peter, mødte den dag . Ellers havde jeg siddet som ene. Vil lige sige at, Peter fik en bakterieinfektion som blev meget kritisk. han blev overflyttet til rigshospitalet med helikopter og var derefter meget dårlig. Han har det fint idag. Det var ikke hans tur!

    SvarSlet